Velkommen til ValleybyAslak og velkommen til mit kreative univers. Efter mange år med kreative projekter ved spisebordet og adskillige gaver og opgaver for venner og bekendte, opstod ideen til denne side og webshop som en del af min hobby. Jeg håber du vil synes om mine produkter. I mit arbejde som folkeskolelærer tegner og maler jeg mange piktogrammer og opgaver. De kan endnu ikke købes her, men du er velkommen til at kontakte mig.
Jeg har tegnet siden jeg var helt ung og elsker at tegne og male og akvarellen er blevet min favorit. Igennem årene har jeg lavet adskillige billeder og plakater til særlige lejligheder og begivenheder. Jeg foretrækker at tegne direkte til en modtager eller begivenhed, hvorfor det er muligt at bestille igennem min webshop, men det er også muligt, at bestille et fingeraftrykstræ, der er klart nu.
Her finder du et udvalg af særligt sølvsmykker med ferskvandsperler og halvædelsten. Jeg anvender sterling sølv eller forgyldt stål eller sølv til mine smykker. Jeg køber mine materialer vedr. godkendte danske forhandlere. Jeg vil ofte også have brugt glasperler, fordi jeg synes de kan være utrolig smukke. I nogle smykker bruger jeg perler eller smykkedele fra genbrugssmykker. Jeg kan rigtig godt lide upcykling ideen og tanken om, at gamle smykker får nyt liv. Er der brugt genbrugsmaterialer vil det selvfølgelig stå skrevet ved produktet. Når du køber et smykke vil det blive leveret i en smykkepose.
Som udgangspunkt laver jeg en akvarel sammen med enten blyant, tusch eller kridt. Dette afhænger af det udtryk der passer til den enkelte. Som udgangspunkt anvender jeg A3 format, da det har en god størrelse til fingeraftryk til et almindeligt selskab. Desuden er det er format, hvor det er forholdsvis nemt at finde en ramme.
Jeg er altid i gang med et maleri. Billederne er i forskellige formater og spænder fra 20x30 til 70x10. Jeg bliver inspireret af de små øjeblikke og verden omkring mig. Flere af mine billeder er til salg i webshoppen.